
Hvad går Edu-caching ud på?
Kort fortalt, er det en skattejagt der oprettes på en PC og afvikles med en smartphone. Du skal altså lave en række opgaver, placere disse opgaver virtuelt på kortet indbygget i systemet, og udgive QR koden, som du får når du har oprettet det vi kalder en mission(skattejagt). Hvis du kender Geocaching eller Pokemon Go, kan man sige at dette er et mix af begge ting. Opret en gratis konto og kom igang med det samme.
Jeg har gjort det muligt for alle at anvende Edu-caching gratis. Alle kan nu oprette og afvikle missioner uden at betale. Jeg tjener penge til Edu-caching ved at der vises reklamer på disse gratis kontoer. Så kan man leve med reklamer, er det gratis at bruge Edu-caching.
En gratis konto åbner for de basale elementer i Edu-caching. Ønsker man mere end det basale, skal man opgradere til Pro konto via shoppen på Edu-cacing.dk.
Hvis man kan leve med de basale elementer, kan man også købe sig til reklamefri adgang. Det er kun ens egen konto der bliver fri for reklamer, ikke de brugere som deltager i de missioner man udgiver.
Hvis de brugere der deltager i missioner skal være reklamefri, skal disse have licens til den konto der udgiver missionen.
Lad os tage udgangspunkt i en skole. Skolen vil bare have den billigste løsning, altså med basis adgang, men uden reklamer. Der er samlet 450 elever og undervisere. Alle undervisere og elever oprettes og tildeles en licens. Nu kan alle dele reklamefri missioner med hinanden. Hvis missionerne scannes af nogen der ikke tilhører skolen, kan de stadig deltage, men ser så reklamer på missionen. Ovenstående eksempel vil koste skolen kr. 900,- årligt + moms, svarende til ca. kr. 2,- pr bruger årligt. Skolen køber licens til alle eller ingen, man kan altså ikke som en kæmpe skole købe den mindste pakke. Til gengæld bliver en lille skole ikke flået for at bruge systemet. Prislister for skoler findes længere nede.
Herunder har jeg oprettet en række spørgsmål. Klik på spørgsmålet, så åbner svaret.
Hvordan opstod Edu-caching?
I 2013, var jeg på et lærerseminar med mine kollegaer fra EUC Sjælland. Under en pause gik vi en tur i den skønne sommersol. Michael, en helt ny kollega, sagde:” Her i området ligger der en sjov Geocache”. Alle kiggede undrende på Michael, som så fortalte om hans store interesse for at finde “Tupperware” bøtter i naturen. Det grinede vi så en del af, men ideen til at bruge dette i min undervisning, blev igangsat denne dag. Edu-caching startede som en slags Geocaching med fysiske poster, men man skal ikke længere ud og gemme noget i naturen, da alt oprettes virtuelt fra en PC. Det startede som et værktøj til undervisning, og det er stadig med henblik på undervisning jeg udvikler systemet, men i dag bruges edu-caching til alt muligt andet også. Vi har været med til børnefødselsdage, teambuilding, skattejagter, byfester, festivaller, hjemmeværnsøvelse, turist ture og mange mange andre sjove og lærerige missioner
Kan man bruge Edu-caching gratis?
Ja.
Du kan oprette en gratis bruger, ligegyldigt hvad du skal bruge vores system til. Det er vigtigt at du opretter dig under den rigtige indgang til systemet, for senere at få den rigtige adgang til edu-banken. Når du er test bruger, kan du oprette missioner og teste de forskellige indstillinger med din egen konto. Der er ingen tidsbegrænsning på test tiden. Dine missioner vil indeholde reklamer, når deltagerne scanner missionen. Hvis du vil udgive uden reklamer, skal du købe licenser i shoppen
Hvad kan en gratis bruger?
En gratis bruger, har adgang til de mest basale værktøjer i systemet. Man kan oprette et ubegrænset antal missioner, og have et ubegrænset antal deltagere i disse missioner.
Hvordan kan det være gratis?
Når du anvender systemet gratis, vises der reklamer. Vi tjener en lille smule på disse reklamer, så jo flere missioner du opretter og får brugt, jo bedre forretning er det for os. Du får noget gratis, og vi får penge til udvikling og vedligeholdelse af systemet
Hvad kan jeg med en “Pro” konto?
Med en “Pro” konto, kan du bruge billeder, video, lyd og tekst i dine opgaver. Dine deltagere kan svare med lyd, video, foto og tekst, på dine spørgsmål. Du får mulighed for at lave alm. missioner eller stjerneløb. Du kan også sætte tid på både mission og på de enkelte opgaver. Du kan også give personligt feedback i app’en til deltagere, når missionen er fuldført. Du ser ingen reklamer, men du hvis dine deltagere ikke skal se reklamer, skal du købe licenser til dem. Vi har flere undervisere som køber en “Pro” konto, men lader eleverne se reklamer.
Skal jeg ud og gemme noget i naturen eller omgivelserne?
Nej.
Alle poster i en mission er lavet virtuelt, så du behøver ikke gå ud og gemme noget. Du kan altså forberede dig lang tid i forvejen.
Hvad er Edu-banken?
Edu-banken er et deleværktøj forbeholdt betalende brugere. Banken indeholder missioner oprettet af andre brugere med samme konto type som dig. Private deler med andre private, folkeskoler med folkeskoler, spejdere med spejdere osv.
Hvordan virker edu-caching?
Når du har oprettet en bruger på enten platform eller direkte i vore gratis app, kan du lege med.
Hvis du opretter dig på app’en, bliver du efter login, spurgt om du vil deltage i spillet, eller scanne en QR. Hvis du deltager i spillet, kan du besøge alle offentlige Eduspot og Infospot. Hvis du er inviteret til at scanne en QR skal du selvfølgelig trykke på “scan QR” og deltage i missionen.
På webplatformen kan du efter login oprette en mission. Når en mission er oprettet, genererer systemet en unik QR kode, som skal scannes med vores gratis app, for at kunne løses. Du kan teste din egen mission, uden at skulle forlade din stol. Når du scanner din egen mission, vil du kunne fjern udløse posterne. på denne måde kan du teste missionen, så du er sikker på at alle spørgsmål og svar er korrekte, inden du sender deltagere ud på missionen
På webplatformen kan du også oprette Infospot, hvis du har optjent nogen i spillet.
Må man bruge en privat konto til undervisning eller erhverv?
Ja, vi er ligeglade om du anvender en privat konto. Du kan starte med en gratis privat konto, og senere opgradere til pro. Du kan også senere oprette en institutions eller erhvervskonto, og tilknytte din private konto og dine missioner.
Hvad koster det for en skole?
Prisliste Edu-caching.com Education |
Produkt |
Årlig pris eks. moms |
|
|
Basic free, til brugere over 12år |
gratis |
|
|
Basic reklamefri |
|
folke/privatskole op til 250 brugere |
500,- |
Folke/privatskole op til 500 brugere |
900,- |
Folke/privatskole op til 900 brugere |
1500,- |
Folke/privatskole over 900 brugere |
1850,- |
|
|
|
|
Ungdomsuddannelse op til 500 brugere |
1000,- |
Ungdomsuddannelse op til 1500 brugere |
1500,- |
Ungdomsuddannelse over 1500 brugere |
1850,- |
|
|
Videregående uddannelser |
1500,- |
|
|
For alle ovenstående produkter tælles brugere som samlet elev- og underviser antal |
|
|
|
*Premium konto til undrviser årligt pr. stk |
200,- |
|
|
Elevmodul årligt basic |
650- |
|
|
* en premium konto åbner for edu-banken, foto-, lyd- og videosvar, tid på opgaver og mission, dårlig vejr knap, feedback, genbrug af ruter, licensstyring og avancerede missionsindstillinger. |
|
Må man bruge en erhvervs eller undervisnings konto til underholdning?
Ja.
Der er kun moralske og lovgivningsmæssige begrænsninger på en skole/firma konto
Hvad kan man med et gratis medlemskab?
Med en gratis konto, kan du deltage i den offentlige leg. Du kan jagte Infospots og Eduspots, og løse de missioner der er tilknyttet disse spots, hvis du har den rigtige nøgle til at åbne missionen. Du kan oprette missioner og deltage i missioner. Hvis der er tildelt/erhvervet en licens, vises ingen reklamer, hverken i app eller på webplatform
Hvad kan jeg med et undervisningsabonnement?
I Danmark har vi lavet undervisnings kontoer til skoler, gymnasier, erhvervsskoler og lignende institutioner. Vi har også lavet aftaler med Hjemmeværnet og forskellige spejder organisationer i Danmark. Administratoren opretter kontoer til de deltagere, som der er købt licenser til. Kontoerne kan oprettes så de er 100% anonyme, eller ved at invitere via e-mail.
Du kan som underviser/instruktør vælge at oprette dine egne missioner, eller hvis du er opgraderet til pro hente en mission i Edu-banken og placere posterne hvor du finder det formålstjenligt.
Hvad kan jeg med et firma abonnement
Med et firma abonnement, følger et Eduspot. Spottet placeres efter aftale, og indeholder den/de oplysning du gerne vil formidle. Du kan tilknytte en mission til spottet, som gæster kan deltage i, når de besøger dit spot. Med spottet følger også en edu-caching konto, hvor du kan invitere andre til at deltage i dine missioner. Vi har ingen begrænsninger i indhold af missionerne, og der følger 300 licenser med til din konto. det er selvfølgeligt muligt at købe ekstra licenser, hvis du løber tør. Vi har hoteller, campingpladser, turistkontorer, festivaller, butikker og mange forskellige firmaer, der anvender edu-caching til at gøre opmærksom på events, produkter, ideer eller blot anvender edu-caching til underholdning af deres gæster.
Der er ikke noget Edu-spot i nærheden af mig, hvordan kan jeg komme med i legen?
Send en mail til eduspot@edu-caching.dk med din adresse, herefter opretter vi hurtigst muligt et Eduspot i nærheden af dig, så du kan være med i legen.